Ansatte

Personer i laboratorier
De personer der anvender et laboratorium skal have passende uddannelse indenfor området og udvise hensigtsmæssig adfærd dvs., de skal se sig for, tænke før de handler og normalt aldrig skynde sig eller løbe.

Adfærd i laboratoriet. Ansatte skal være instruerede om laboratoriets indretning, farlige apparater eller substanser, anbringelse af kemikaliebrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger, sikkerhed i almindelighed herunder personlige værnemidler (som skal være tilstede), brandslukningsudstyr samt beredskabsplanen for bygningen eller etagen i tilfælde af uheld. Personlige værnemidler kan f.eks. være kittel, handsker til varmt eller koldt eller kemikalier, sikkerhedsbriller, ansigtsskærm, luftmaske åndedrætsværn, sikkerhedssko, sikkerhedshjelm, høreværn etc., efter de behov forsøgene måtte skabe.
For ansatte er personlige værnemidler normalt personlige genstande. Kitler, beskyttelsesdragter mm. aflægges, når laboratoriet forlades, så man ikke forurener andre områder med de stoffer som beskyttelsesdragt mm. skal beskytte imod (dette gælder såvel for trafik til kontorområder som til kantine osv.).   
De ansatte skal desuden være bekendte med hvilke brandslukningsmidler, der er til rådighed, på hvad og hvordan de anvendes, og hvilke instrukser der er i tilfælde af brand, hvordan der alarmeres.
De skal endvidere være instruerede i hvordan der reageres og alarmeres i tilfælde af uheld med personskade. Er der hjertestarter til rådighed bør alle være instrueret i anvendelsen og placeringen.


Ansvar. Alle kan i princippet pådrage sig et ansvar efter Arbejdsmiljøloven. Hovedansvaret for overholdelse af lovens regler er imidlertid placeret hos arbejdsgiveren, der både har et objektivt og et subjektivt ansvar.

Objektivt ansvar er et ansvar, der kan gøres gældende, uden at der kan påvises forsætligt eller uagtsomt regelbrud. Kun arbejdsgiveren kan tillægges et objektivt ansvar (§§ 83 og 84).

Subjektivt ansvar er et ansvar, som kan gøres gældende, hvis der påvises en forsætligt manglende eller uagtsomt handling. Både arbejdsgivere, arbejdsledere og ansatte kan tillægges et subjektivt ansvar for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven.
Kun domstolene kan træffe afgørelser om ansvarsplaceringen, og konkrete sager har vist, at Arbejdstilsynet er tilbageholdende med at tiltale arbejdsledere for overtrædelser af Arbejdsmiljøloven, og at ansvar meget sjældent gøres gældende overfor ansatte.

Ansatte. Ansatte har pligt til at deltage i sikkerhedsarbejdet og til at sikre at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige. Hvis de overtræder Arbejdsmiljøloven, vil de i princippet kunne straffes efter lovens §82, men det sker sjældent. Specielt hvis en ansat pådrager sig en skade i forbindelse med lovovertrædelsen, vil pågældende ikke blive straffet "dobbelt". 
Arbejdsgiverens ledelsesret, sammenholdt med pligten til at føre tilsyn, pligten til at instruere mm, skal forhindre at ansatte overtræder sikkerhedsforskrifter. Hvis det alligevel sker, risikerer arbejdsgiveren straf efter Arbejdsmiljøloven, mens den ansatte risikerer tjenstlige sanktioner i form af påtale, advarsel eller fyring.

En række personer har som følge af deres stilling eller deres deltagelse i kollegiale organer øget indflydelse på ansattes og studerendes arbejdsmiljøforhold, men som udgangspunkt har disse personer ikke noget udvidet ansvar efter Arbejdsmiljøloven, medmindre de i øvrigt har ledelsesfunktioner som institutledere eller rektorat. Dette kunne være: Medlemmer af sikkerhedsorganisationen, Videnskabeligt personale, som eksempelvis instruerer arbejde for laboranter, Medlemmer af studienævn som fastlægger indhold i undervisningen, Lærere med ansvar for specialestuderende eller øvelsesundervisning

Arbejdsskadesikring. Enhver, der mod løn eller som ulønnet antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, sikret mod følgerne af arbejdsskade".  Pligten til at forsikre de ansatte er ifølge § 5 den "forsikringspligtige arbejdsgiver", og det er Arbejdsskadestyrelsen som i tvivlstilfælde afgør, hvem der er forsikringspligtig arbejdsgiver, om en skade i konkrete tilfælde kan godkendes som en arbejdsskade, og om arbejdsskaden i givet fald kan medføre erstatning. For ansatte på normale vilkår er den "forsikringspligtige arbejdsgiver" klart defineret, men for grupper af fondsansatte, gæsteforskere, studerende, m.fl. er det ikke umiddelbart indlysende, om de er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. På baggrund af konkrete forespørgsler må konkluderes, at gæsteforskere, ph.d.-studerende og fondsansatte normalt vil være omfattet, når de udfører forskning på universiteter og højere læreanstalter. De behøver ikke at være lønnet for at være omfattet af loven, men der skal være en "nytteværdi" for institutionen.